Artiklen er skrevet af dinero.dk
Periodisering og principper
Hvordan fordeler du posterne i dit regnskab, så du får stablet et solidt regnskab på benene? Det dykker vi ned i i indlægget her, der handler om periodisering. Vi gennemgår, hvorfor periodisering er vigtigt at have styr på, og hvordan du bruger det i praksis.
Hvad er periodisering?
Periodisering er en regnskabsmæssigt term, som anvendes i forbindelse med udførelsen af et givent regnskab. Det handler om, hvordan indtægter og udgifter skal fordeles over flere regnskabs- eller bogføringsperioder, og det er et vigtigt værktøj på vejen mod at lave et regnskab, der sidder lige i øjet.
Med andre ord er periodisering den fordeling af indtægter og udgifter, som du foretager i dit regnskab over alle de indkomstår, som indtægten eller udgiften nu engang vedrører.
Periodiseringsprincippet går ud på, at du henfører eksempelvis udgiften på alle de regnskabsår, som udgiften vedrører, i stedet for kun at tilføre hele udgiften i det regnskabsår, hvor betalingen reelt skete.
Periodiseringsprincippet siger altså, at fx dine udgifter skal henføres i de regnskabsår, de vedrører – frem for kun at tage hensyn til, hvornår betalingen fandt sted.
Som nævnt kan periodisering bruges ved både indtægter samt udgifter, og det vil i sidste ende have indflydelse på, hvornår skatten skal betales – og hvilke beskatningsregler der skal kigges på.
Hvem skal benytte periodisering?
Periodisering er en del af de grundlæggende forudsætninger, virksomheder skal have styr på i forbindelse med årsrapporten. Det er Årsregnskabsloven, der definerer de grundlæggende forudsætninger, og hvis virksomheden skal udarbejde en årsrapport, skal den altså have gang i periodisering.
Der er dog visse undtagelser, som kan fritage virksomheden fra at tage periodiseringer i brug. Men som udgangspunkt skal du periodisere, hvis at du har indtægter og/eller udgifter, der vedrører flere indkomstår.
Hvordan fungerer periodisering så i virkeligheden?
For at svare på dét spørgsmål er det nok nemmest at servere et helt konkret eksempel:
Lad os sige, at du har købt en forsikring for en periode på et år. Forsikringen løber et år – fx fra september til september. Udgiften skal her deles i tolv og periodiseres ud på tolv måneder i to regnskabsår. Betalingen for forsikringen udgør i dette eksempel 50.000 kr. ekskl. moms – altså 4.166,66 kroner, når du splitter det i tolv.
Så vil fire måneder periodiseres i indeværende regnskabsår og otte måneder i det efterfølgende regnskabsår.
Lovgrundlag og principper
Der findes en række principper, som har betydning for periodiseringen – herunder:
- Realisationsprincippet
- Retserhvervelsesprincippet
- Pligtpådragelsesprincippet
Hvilket periodiseringsprincip du skal bruge, er det ikke noget entydigt svar på, men det skal ske på baggrund af en fortolkning og udfyldning af bestemmelserne i Statsskatteloven.
Et tip er at alliere dig med en revisor, hvis du vil være sikker på at vælge det bedste periodiseringsprincip til din virksomhed.
Regnskabsprogram med nem periodisering
Et alternativ til nem periodisering er at vælge et regnskabsprogram, der kan give dig yderligere hjælp til bogføringen. Med et program som Dinero får du dig fx et gratis økonomisystem. Og ønsker du flere funktioner, kan du også vælge Dinero Pro, som giver dig adgang til support-artikler om periodisering og hjælp via vores bogholder-support 365 dage om året fra kl. 8 til 23.
Valget er dit – men spring ud i det og tag det ét skridt ad gangen. Det kan være en mundfuld at tygge sig igennem sådan en bunke regnskabsregler 🙂
Tusinde tak fordi i ville læse med på dette gæste indlæg fra Dinero 🙂
Jeg forbeholder mig retten til ikke at være ansvarlig overfor ovenstående, som led i ej selvskrevet.
